Hvad er sociale medier præcis for noget? Definitionen på sociale medier er et digitalt fællesskab på internettet, hvor man kan interagere med sine venner, fremmede, virksomheder osv.

Det kræver en profil på et socialt medie at være med. De fleste danskere har en profil på Facebook, som er verdens største sociale medie. Herefter følger medier som Instagram, SnapChat, LinkedIn, TikTok og X (tidligere Twitter).

Der er forskel på, hvad de forskellige medier bruges på. Facebook er en bred vifte af både private profiler, fansider, virksomheds-sites og meget andet. På Instagram handler det om billeder og videoer. X er et bredt debatforum – osv.

Her dykker vi ned i, hvad sociale medier er – og hvordan de bruges. Vi har artiklen igennem et særligt fokus på, hvordan virksomheder kan gøre brug af sociale medier. Få vigtig viden, før du begynder at betale for markedsføring på diverse sociale medier.

Hvad er sociale medier?

Sociale medier handler om kontakt med andre mennesker, virksomheder, interessefællesskaber osv.

  • Sociale medier er digitale fællesskaber på internettet
  • Facebook er verdens største sociale medie med over 2 milliarder brugere
  • Det første sociale medier var Six Degrees (oprettet i 1997)
  • Sociale medier kan bruges af både privatpersoner, virksomheder, sportsklubber osv.
  • Mange virksomheder benytter sig af betalt promovering på sociale medier

Hvad er de sociale medier definition?

Sociale medier er digitale fællesskaber på internettet. Der findes i dag rigtig mange sociale medier. De største er Facebook, Instagram, X, TikTok, SnapChat og LinkedIn.

Sociale medier er ikke en statisk enhed som fx en avis, hvor det trykte ord ikke kan ændres eller kommenteres. Digitale fællesskaber kommer i uendeligt mange former på sociale medier. Som privatperson vælger man selv, hvad man ønsker at deltage i.

Digitale fællesskaber på internettet kan bruges til nærmest alt mellem himmel og jord. Det er efterhånden mange år siden, at Facebook var et medie, hvor man primært delte simple statusopdateringer og sjove billeder af katte med hinanden.

Hvor mange sociale medier findes der?

Hvad er sociale medier

Der findes over 100 forskellige sociale medier. Listen bliver hele tiden længere, da der kommer nye til med korte mellemrum.

Facebook var det første sociale medie, som vandt udbredelse over hele verden. Man husker måske også Myspace, som var et slags socialt medie med fokus på musik. Nogle sociale medier bider sig fast og vokser sig større med tiden. Andre går mere og mere i glemmebogen og mister aktive medlemmer.

Hvad er de mest populære sociale medier?

De mest populære sociale medier i Danmark er:

  1. Facebook
  2. Instagram
  3. Snapchat
  4. LinkedIn
  5. X (Twitter)
  6. TikTok
  7. Pinterest

En virksomhed kan med fordel tage udgangspunkt i denne liste, når den skal promoveres sig på sociale medier. Facebook bliver svær at slå af pinden som det mest populære sociale medie overhovedet. Faktisk har over halvdelen af danskerne en profil på Facebook. Derfor er det oplagt for alle virksomheder at være aktivt til stede der.

Det er også en god idé at holde øje med helt nye sociale medier, som pludselig vinder stor popularitet. Man kan som virksomhed blive first mover ved at promovere sig på disse platforme.

Hvad er godt ved sociale medier?

Der er mange gode ting ved sociale medier. Først og fremmest kan man let og gratis holde kontakten ved lige med venner, kollegaer, familie osv. Man kan skrive sammen, sende billeder, tale sammen m.m. uden at betale for det.
Sociale medier kan også bruges til at opbygge nye fællesskaber. Man kan således hurtigt finde ligesindede på eks. Facebook, man deler et interessefællesskab med.

Virksomheder kan hurtigt komme ud til masser af potentielle kunder ved at promovere sig på diverse sociale medier. Det er derfor, der dukker annoncer op for de produkter og services, man søger efter på internettet.

Hvad er dårligt ved sociale medier?

Sociale medier har bestemt også sine mindre heldige sider. Mobning kan således finde sted via sociale medier. Børn og unge kan være meget udsatte for mobning på sociale medier. Der er nemlig ikke altid kontrol med, hvad der foregår i chats, grupper og forskellige tråde på fx Facebook.

Der kan opfordres til had på sociale medier. I det hele taget må det siges, at debatter har det med at løbe af sporet, når de foregår på internettet. Her må sociale medier tage sin del af skylden. Onde hensigter kan få grobund via sociale medier. Her tænkes der fx på, hvordan Rusland angiveligt har påvirket valg i USA ved brug af falske profiler.

De sociale medier er i al sin væsentlighed en afspejling af samfundet. Derfor er der bestemt også en bagside af medaljen. Som virksomhed kan man således opnå et negativt fokus, hvor kunder giver deres utilfredshed til kende. Det handler om at have en strategi ift. hvordan man håndterer sådanne skriverier.

Fordele og ulemper ved sociale medier

Sociale medier rummer både fordele og ulemper. Dette bør man være klar over, hvis man som virksomhed vælger at være til stede på dem. Man kan både opnå god og dårlig omtale ved at stille sig til rådighed på sociale medier.

Fordele:

  • Sociale medier gør digital kontakt ligetil
  • Man kan finde interessefællesskaber
  • Virksomheder kan opnå synlighed
  • De er for det meste gratis at anvende
  • Der findes sociale medier skræddersyet til forskellige behov

Ulemper:

  • Sociale medier kan anvendes til digital mobning
  • Kan anvendes med onde hensigter
  • Sociale medier kan skabe afhængighed
  • Virksomheder kan komme ud for dårlig omtale
  • Det kan være ret bekosteligt at promovere sig på sociale medier

Hvordan kan virksomheder bruge sociale medier?

marketing på sociale medier

Virksomheder kan bruge sociale medier til fx branding, kundekontakt, promovering, markedsføring m.m. Nærmest alle større virksomheder er til stede på diverse sociale medier. Man ser også, at mindre virksomheder ofte tidligt opretter profiler på sociale medier.

Som virksomhed kan det være givtigt at markedsføre sig på sociale medier. Man kan nemlig opnå synlighed i forhold til masser af potentielle kunder. Algoritmer bestemmer, hvilke reklamer, der vises for den enkelte bruger. Det betyder, at man ikke får reklamer for motorsave at se, hvis det intet har med ens søgehistorik på internettet at gøre.

Virksomheder kan bruge sociale medier til intelligent markedsføring. Det er i øvrigt sådan, at sociale medier opnår massive indtægter. For det er naturligvis ikke gratis at promovere sig på Facebook, Instagram, SnapChat osv.

Er det nødvendigt for virksomheder at være synlige på sociale medier?

Mange eksperter i digital markedsføring mener, at synlighed på sociale medier er en nødvendighed. Man skal være til stede, hvor mange mennesker bruger mange timer hver eneste uge. Derfor er markedsføring på sociale medier af højeste vigtighed.

Det gælder i den forbindelse om at spore sig ind på, hvilke sociale medier, virksomheden bør målrette sin markedsføring til. Hvis potentielle kunder ikke er unge, giver det nok ikke mening med promovering på SnapChat, da størstedelen af brugerne her er unge.

Research fører til en effektiv markedsføringsstrategi på sociale medier. Man kan prøve kræfter med det selv eller betale sig fra det. Digital markedsføring på bl.a. sociale medier er således noget, som masser af PR-bureauer tilbyder.

Hvor mange virksomheder bruger sociale medier?

Tre ud af fire virksomheder gør brug af sociale medier til markedsføring, kundekontakt m.m. Det er mest typisk med profiler på Facebook og LinkedIn. Andre medier som Instagram, X, SnapChat og TikTok bruges dog også.

Næsten alle virksomheder med et stort antal ansatte er til stede på sociale medier. Virksomheder med under 10 ansatte vælger i højere grad ikke at være til stede på disse kanaler.

Det kræver tid og ressourcer at opnå effektiv brug af sociale medier. Hvis ikke man har tid til at svare på henvendelser fra kunder, opdatere sin profil osv. er det nok bedre at rette sit fokus et andet sted hen.

Hvad er markedsføring på sociale medier?

Markedsføring på sociale medier består i at brande en virksomhed på Facebook, Instagram, LinkedIn osv. Sociale medier er langt fra kun nyttige værktøjer for privatpersoner.

Kig på de største virksomheder i verden. De har alle profiler på sociale medier. Herfra kommer rigtig meget markedsføring til allerede eksisterende kunder og potentielt nye kunder i virksomheden. Der er en række sociale medier strategier til at få succes her.

Man kan benytte sig af både betalt og ganske gratis markedsføring på sociale medier. Det koster ikke noget at oprette en profil for en virksomhed og dele indhold derfra. Skal markedsføringen have større rækkevidde og blive mere effektiv, er betalt promovering værd at overveje.

Vi har lavet en hel artikel om, hvordan du får succes med markedsføring på sociale medier.

Hvad er en SoMe-medarbejder?

En SoMe-medarbejder er en ansat, som tager sig af markedsføring, kundekontakt, kampagner m.m. på sociale medier.

SoMe er en forkortelse for Social Media. En SoMe-medarbejder har således med disse kanaler at gøre. SoMe er et stort fokusområde for rigtig mange virksomheder. Meget kommunikation med kunder foregår i dag på sociale medier. Man opnår næppe optimal synlighed, hvis ikke en virksomhed er bredt og aktivt til stede på Facebook osv.

Hvad er en virksomhedsstrategi på sociale medier?

En virksomhedsstrategi på sociale medier handler om, hvordan man præsenterer sig på Facebook, Instagram osv. Alle større virksomheder har nøje fastlagte strategier for deres tilstedeværelse på sociale medier.

Virksomheder søger naturligvis at præsentere sig på bedste vis på sociale medier. Det går ud på at vise virksomhedens bedste sider frem for eksisterende og potentielt nye kunder. Det går ikke kun ud på at reklamere for produkter og services. Virksomheder kan også svare på henvendelser fra kunder direkte på sociale medier og dermed opnå en tæt kunde kontakt.

Hvis en virksomhed vælger at være til stede på sociale medier, handler det om at være aktiv. Det ser ikke godt ud, hvis profiler for virksomheder er nærmest ‘døde’ med meget lidt aktivitet. Som kunde kan man også henvende sig direkte til virksomheder ved at skrive til dem på Facebook. Her forventer man et rimelig hurtigt svar, da det er sådan, man normalt har gavn af denne kontaktform.

Hvad er algoritmer på sociale medier?

sociale medier, algoritmer

En algoritme viser, hvordan personer agerer på fx sociale medier. Man efterlader sig således spor alt efter, hvad man klikker på og hvor man befinder sig.

Algoritmer bruges i markedsføring på sociale medier. Det er disse koder, som bestemmer, hvilke personer, der får en virksomheds reklamer at se i deres feed. Et feed er startsiden på et socialt medie. Her kommer opslag frem, som mediet (via algoritmer) skønner kan have interesse for brugeren.

Faktisk efterlader al aktivitet på internettet spor. Algoritmer vil så hjælpe sociale medier med at tilpasse sig den enkelte bruger. Derfor kan promovering på sociale medier være meget effektivt. Virksomheder kan nemlig nå ud til potentielt nye kunder på meget kort tid. Der er ikke tale om, at man skyder med spredehagl ved at sende en stak reklamer ud til alle husstande.

Digital markedsføring er meget mere målrettet end fx fysiske reklamer og i TV. Algoritmer vil nemlig bestemme, hvem der skal se de pågældende reklamer. På den måde er der større chance for, at kampagner fører gode resultater med sig. Folk har således en tendens til at springe hurtigt over alle reklamer, hvis man hele tiden bliver præsenteret for noget, der er totalt irrelevant.

Konklusion – Hvad er sociale medier?

Sociale medier er i sin essens digitale fællesskaber. Her mødes folk over hele verden i den online verden på daglig basis. Sociale medier kan bruges til at holde kontakt med venner, familie osv.

Virksomheder befinder sig også i høj grad på sociale medier. Det er ikke kun privatpersoner, som opretter profiler på Facebook, Instagram, SnapChat osv.

Da tjenesterne som udgangspunkt er gratis at benytte sig af, skal indtægterne jo komme andetsteds fra. Virksomheder bruger store beløb på digital markedsføring. Sociale medier er ofte den letteste og hurtigste vej, som fører ud til potentielle kunder.

SoMe-medarbejdere er ansat i virksomheder for at sørge for kampagner, kundekontakt osv. på sociale medier. Hvis man som virksomhed vil opnå effektiv og hurtig promovering kan man med fordel anvende markedsføring på Facebook, Instagram osv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er sociale medier?

Hvordan kan virksomheder markedsføre sig på sociale medier?

Hvad er en SoMe medarbejder?

Hvad er sociale medier for virksomheder?