Hvad er en selvstændig virksomhed? Når man ikke er lønmodtager, men ejer og driver sin egen virksomhed, har man en selvstændig virksomhed. Det er dog lidt forskelligt, hvordan selvstændig virksomhed defineres. Generelt kan man sige, at hvis man ikke er lønmodtager, men derimod tjener penge på sit eget firma, så driver man også en selvstændig virksomhed.

Men hvilke fordele er der ved at drive selvstændig virksomhed? Hvad er ulemperne ved at være selvstændig? Hvordan beskattes en selvstændig virksomhed? Og hvordan finder man ud af hvilken type selvstændig virksomhed, man skal starte? Her besvarer vi de vigtigste spørgsmål, der har at gøre med at drive selvstændig virksomhed, og vi giver også nogle nyttige råd, som man ikke hører så ofte.

Måske har du en drøm om at starte en selvstændig virksomhed – og er endelig klar til at gå i gang. Her giver vi dig den vigtigste info, som du skal bruge for selv at komme i gang som selvstændig. Vi beskriver de største fordele og ulemper, hvad det kræver at gå i gang som selvstændig og forklarer, hvordan det beskattes. Endelig giver vi dig nogle konkrete idéer til virksomheder, du kan starte.

Hvad er fordelen ved at være selvstændig?

Der er mange fordele ved at være selvstændig. En af de helt store er økonomisk frihed, men dette er selvfølgelig ikke noget, der er garanteret.  En ting, der ikke altid bliver nævnt, er også den tilfredsstillelse, der kan være fobundet med at drive sit eget firma og skabe noget fra bunden.

Her er en oversigt over nogle af de største fordele ved at drive en selvstændig virksomhed:

  • Ingen chef
  • Kreativ frihed
  • Fleksibel arbejdstid
  • Fuld beslutningsfrihed
  • Man vælger sin egne kolleger
  • Økonomisk frihed (måske)

Det skal nævnes, at der kan være utroligt stor forskel på selvstændige virksomheder. Nogle kan være ganske små og ikke have andre medarbejdere end ejeren selv. Andre kan have adskillige ansatte og omsætte for millioner om året. Nogle kan have at gøre med ydelser i den fysiske verden. Andre kan foregå rent elektronisk. Nogle kræver nær kundekontakt, og andre er næsten helt automatiserede.

Selvstændig virksomhed er med andre ord et begreb, der dækker over mange forskellige aktiviteter, som dog alle har det tilfælles, at der kun er én person i lederrollen: Dig. Al succes og profit tilhører dig, og det gør eventuelle fiaskoer også.

Endelig kan der også være stor prestige forbundet med at drive en selvstændig virksomhed, da medierne ofte deler succeshistorier om handlekraftive iværksættere, der startede som små forretningsdrivende.

Den helt afgørende faktor er dog nok den potentielle profit. Som lønmodtager vil man altid ramme et loft, der afgør, hvor meget man tjener. Man kan være den bedste pædagog, lærer eller sygeplejerske i hele verden, men man tjener stadig cirka det samme som alle andre pædagoger, lærere eller sygeplejersker.

Derfor er mange mennesker tiltrukket af iværksætterlivet og tilværelsen som selvstændig virksomhedsejer.

Hvilke ulemper er der ved at være selvstændig?

Der er nogle helt åbenlyse ulemper ved at starte ud som selvstændig virksomhedsejer. Her er nogle af de største ulemper ved at drive selvstændig virksomhed:

  • Kan være hårdt for familien
  • Enorm arbejdsmængde
  • Man har aldrig fri
  • Økonomisk risiko
  • Ensomhed

Paradoksalt nok kan det faktisk være aller hårdest at være selvstændig, når ens virksomhed går “ret godt”. Altså når den ikke går helt dårligt, men heller ikke helt godt. Her skal man nemlig stadig gøre alting selv, fordi man ikke tjener nok til at ansætte folk. Men omvendt tjener man ikke mere, end man havde gjort, hvis man havde beholdt sit pædagogjob.

Dette er en fælde, som mange iværksættere falder i, og det kan være svært at forberede sig på, fordi man jo typisk må igennem en fase, hvor man tjener en smule penge, inden man kan øge sin profit.

Helt kort kan man sige, at livet som selvstændig kan være en kæmpe velsignelse, hvis man har momentum, og tingene går nogenlunde som planlagt. Men omvendt kan det også være en meget drøj omgang, hvor man ender med at betale dyre lærepenge, hvis tingene ikke går, som man håbede. Dette afholder dog ikke mange fra at prøve tilværelsen som selvstændig virksomhedsejer, da mange mennesker ganske enkelt er tiltrukket af de potentielle fordele, som vi så på ovenfor.

hvad er en selvstændig virksomhed?

Hvad vil det sige at være selvstændig?

At være selvstændig betyder, at man ikke er ansat af nogen, men at man lever af at drive sin egen virksomhed. Men kært barn har som bekendt mange navne, og det at drive selvstændig virksomhed bliver nogle gange kaldt iværksætteri eller entrepreneurship, og nye virksomheder kaldes også startups.
En selvstændig virksomhed kan defineres som en virksomhed, som en person selv finansierer og tager risikoen for, og som har til formål at skabe økonomisk overskud.

Er Danmark et godt land til selvstændig virksomhed?

Danmark er kendt for at være et godt land til at starte en selvstændig virksomhed. F.eks. har Verdensbanken flere gange kåret Danmark som et af de bedste lande at starte virksomhed i. I 2016 lå vi angiveligt på tredjepladsen i hele verden over de bedste steder at starte som selvstændig.

Danmarks Statistik har også flere gange beskrevet, hvordan et stigende antal unge kaster sig ud i iværksætterlivet og starter selvstændig virksomhed.

Når dette er sagt, så har der også været kritik og bekymring over den relativt lille gruppe af selvstændige virksomhedsejere i Danmark.

Bekymringen kommer som følge at et meget stort perspektiv, hvor det konstateres, at 12,9% af alle beskæftigede i Danmark i 1989 var selvstændige. I 2019 var tallet derimod faldet til blot 6,6%. Dertil kommer, at Danmark har det laveste antal selvstændige i hele EU. Dette hænger muligvis sammen med, at mindstelønnen er relativt høj i Danmark, så det kan være dyrt at anstætte sine første medarbejdere. Dertil kommer mange afgifter, lager- og transportomkostninger, der er væsentligt højere end i andre EU-lande.

Socialt sikkerhedsnet er en fordel

Men når dette er sagt, så er der også en stor social sikkerhed i Danmark, som betyder, at man kan tage flere risici. Selv om ens første selvstændige virksomhed ikke går som planlagt, ender man næppe på gaden, da der altid er hjælp at få. Dette må beskrives som ret unikt for Danmark.

Endlig beskriver mange iværksættere og virksomhedsejere også, at der er gjort meget ud af at skabe resurser for nye selvstændige virksomhedsejere. Alle kommuner har steder, hvor man kan få hjælp til at finde svar på sine spørgsmål.

Alt i alt må det siges, at Danmark vitterligt er et godt sted at starte en selvstændig virksomhed. Grunden, til at relativt få mennesker gør det, skal nok findes i, at livet trods alt er ret godt for de fleste lønmodtagere, som derfor aldrig bliver tilstrækkeligt motiverede til at tage springet og starte deres egen virksomhed.

hvad er en selvstændig virksomhed startup

Hvad kræver det at starte selvstændig virksomhed?

At starte en selvstændig virksomhed kræver blandt andet:

  • En forretningsplan
  • Et CVR-nummer
  • Skat og moms
  • Budgetter og regnskaber
  • Et virksomhedsnavn og et logo
  • En marketingsplan

Mange vil påstå, at det vigtigste er en god idé. Men faktisk behøver man ikke opfinde den dybe tallerken for at starte en succesfuld selvstændig virksomhed. De fleste firmaer, der klarer sig godt, forbedrer en industri, der allerede eksisterer, på en eller anden måde. Det er også meget normalt, at selvstændige støder på et problem, som de indser, at man kan tjene penge på at løse.

Mange succesfulde selvstændige firmaer består også af helt almindelige serviceydelser såsom VVS-arbejde, håndværkertjenester, makeup og hårpleje osv. Man behøver ikke have opfundet en killer app for at tjene penge som selvstændig.

Oversete, men vigtige ting at tænke på, når man starter selvstændig virksomhed

En af de ting, man hurtigt vil opleve, når man bliver selvstændig, er, at rigtigt mange mennesker har gode råd. Og mange af disse råd er dyre. Hvis man f.eks. begynder at købe alverdens kontorartikler, logoer, forsikringer, inventar, osv., risikerer man at bruge de penge, man har brug for til de vigtige ting.

Det er derfor vigtigt, at man holder fokus, og bruger sine penge på de vigtige ting, f.eks:

  • En god webshop
  • Budgetstyring
  • Marketing

Hvordan beskattes en selvstændig virksomhed?

Når du har din egen virksomhed, skal du selv sørge for betaling af skat. I en enkeltmandsvirksomhed skal du betale skat af virksomhedens overskud. Overskuddet betragtes som personlig indkomst, så du skal betale det samme i skat, som hvis du fik det samme beløb udbetalt af en arbejdsgiver.

Ulempen er, at man risikerer ikke at kunne udbetale særlig stor løn til sig selv. Men på den anden side kan det også ses som en fordel, at man ikke bliver beskattet af sin profit, så længe ens udgifter har at gøre med ting, der forbedrer firmaet, så der er flere penge i kassen til næste regnskabsår.

SKAT har desuden gratis hjælp til folk, der har startet selvstændig virksomhed, hvis man er i tvivl om, hvordan man indberetter korrekt.

Selvstændig virksomhed ideer

Hvis du allerede har besluttet, at du vil starte selvstændig virksomhed, så har du måske også allerede nogle idéer. Det er altid en god idé at tage afsæt i noget, som du allerede ved noget om. Selv om du måske ikke er landets ledende ekspert, så ved du sikkert mere om emnet end langt de fleste mennesker. Dette betyder, at du har en form for insiderviden, og den kan du bruge til at skabe den perfekte idé til din nye selvstændige virksomhed.

Hvis du har leder efter inspiration, har vi lavet en liste til dig.

Her er en oversigt over idéer til selvstændige virksomheder, der er relativt nemme at starte:

  • Webshop-sælger
  • Freelance-skribent
  • Sprog- eller musiklærer
  • Grafisk designer
  • Havemand
  • Webdesign

Indsæt selv noget, du har særligt kendskab til – og kan lære andre – på listen. Tænk derefter over, hvordan du kan finde folk, der mangler netop den ydelse, du tilbyder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en selvstændig virksomhed?

Hvad er en selvstændig virksomhed værd?

Hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende?

Hvornår betragtes man som en selvstændig virksomhed?

Hvor meget skal man tjene for at være selvstændig?