Den populære handelsplatform inden for kryptovaluta Kraken får ny CEO. Jesse Powell, der var med til at stifte Kraken tilbage i 2011 sammen med Thanh Luu, træder tilbage fra positionen som CEO. Han efterfølges på pladsen af Dave Ripley, der hidtil har været COO i virksomheden, mens Jesse Powell frem over skal være formand for board of directors. Der er efter alt at dømme tale om en planmæssig og velforberedt rokade inden for Krakes topledelse. I hvert fald skulle Powell have meddelt sit ønske om at forlade posten som CEO for et års tid siden.

Kraken CEO stopper

Dave Ripley har et solidt kendskab til virksomheden, da han har bestredet posten som COO i seks år og han har dermed også bevist sine evner som leder inden for denne branche. Han kom til Kraken, da virklsomheden opkøbte Glidera, en krypto wallet-virksomhed, som han havde været med til at grundlægge og var CEO for. I sin tid hos Kraken har han været involveret i platformens enorme udvikling, der blandt andet har fundet sted ved hjælp af en række opkøb.

Rokaden skal måske ses i lyset af den murren i krogene, der har været blandt medarbejderne på Kraken under Powells ledelse. Han er blevet kritiseret for nogle udtalelser med relation til køn og race, kritik af hele “woke”-kultruren som hane mener skader virksomhedens produktivitet, og der har været kritik af kulturen hos Kraken som arbejdsplads.

Kraken er en af de større spillere inden for kryptobørser. Platformen giver adgang til at handle med mere end 50 forskelliger kryptovalutaer og her sin egen wallet. Selv om det måske ikke er det oplagte valg for nybegyndere, er der mange, som vil have den med på listen over de bedste kryptobørser. Blandt andet skal man ikke skal betale specielt meget i handelsgebyr.