Greentech er en samlebetegnelse for teknologier, der bruges til at begrænse miljøbelastning i forbindelse med forbrug, produktion eller andre aktiviteter. Greentech aktier er en måde, hvorpå du kan investere i miljøteknologi og bæredygtighed. Det kan måske virke uoverskueligt, fordi greentech dækker over en lang række af forskellige nicher og mange af virksomhederne agerer globalt. Derfor giver vi her et bud på de bedste greentech aktier at købe i 2024. Vi spreder os helt bevidst både branchemæssigt og geografisk for at give dig et bredt indtryk af mulighederne.
Mange virksomheder inden for greentech er relativt nye og under konsolidering og kursen på sådanne aktier kan være lidt mere volatile. Husk også på, at politiske prioriteringer, lovgivning og nye miljøstandarder er noget, der kan have stor betydning for forretningen inden for mange greentach-virksomheder og dermed også for aktierne, så det er en god ide at holde sig løbende orienteret. Mod slutningen af artiklen her får du lidt inspiration til, hvor du kan finde nyheder og oplysninger af den slags.
Det er på egen risiko at købe aktier.
Top 10 over bedste greentech aktier at købe i 2024
- Vestas – dansk gigant inden for vindenergi
- FOM technologies – dansk underleverandør inden for greentech
- Scatec ASA – innovativ norsk virksomhed inden for solenergi
- NIO Inc. – kinesisk producent af førsteklasses elbiler
- Jinko Solar – verdens største producent af solceller
- Sunrun – Amerikansk solcellefirma med fokus på private husstande
- Albermarle – stor producent inden for lithiumforbindelser
- MP Materials – udvinding og behandling af sjældne jordarter
- ON Semicondutor – central teknologi til blandt andet elbiler
- Plug Power – innovation inden for brint- og brændselsceller
Det er på egen risiko at købe aktier.
Gennemgang af de bedste greentech aktier
Hvis du vil opbygge en bæredygtig portefølje kan du lade dig inspirere af vores top 10 over bedste greentech aktier at købe i 2024. Du får en nærmere gennemgang af de enkelte virksomheder, så du kan få et udgangspunkt for at vurdere potentialet i de enkelte greentech aktier på listen, der dækker nicher som sol- og vindenergi, elektrificering af transportsektoren samt generel energieffektivisering via informationsteknologi og lignende. Her er en oversigt over bedste grønne aktier.
Vestas – dansk gigant inden for vindenergi
Vestas er en gammel dansk maskinvirksomhed, der siden 1980’erne har udviklet sig til at være verdens førende inden for vindmølleproduktion og den største målt på antal opstillede enheder. Vestas aktier er en meget populær aktie blandt danske investorer, og der er altid en risiko at den bliver overvurderet af patriotiske grunde.
Vestas er indtjeningsmæssigt ikke kommet så godt ind i 2020’erne, og der har været en faldende trend i virksomhedens aktier fra en top i begyndelsen af 2021. Men på sigt må man forvente stor efterspørgsel på vindmøller, der står centralt i den grønne omstilling. Så selv om prisen i skrivende stund er markant højere end for 10-20 år siden kan det være en af de bedste langsigtede grentech aktier. Og så får du med Vestas desuden en stabil udbytteaktie.
FOM technologies – dansk underleverandør inden for greentech
Årets danske vækstaktie 2022 er selvskreven på vores liste. Den lille teknologivirksomhed FOMtechnologies blev børsnoteret i 2018 og præsterede en kursstigning på 600 % på fire år. De producerer højteknologiske maskiner til forskningsindustrien og er underleverandør til etablerede spillere inden for grøn energi samt store og prestigefyldte universiteter på verdensplan.
Som udvikler og producent af udstyr til forskning inden for produktion af solenergi og lagring af energi står FOMTechnologies til at kunne vækste yderligere i takt med at satsningen på grøn energi kræver mere og mere effektive og billigere løsninger. Så selv om denne greentech aktie allerede er steget kraftigt siden børsnoteringen kan der meget vel være et flot afkast at hente for investorer, der ikke tøver for længe med at springe på vognen.
Scatec ASA – innovativ norsk virksomhed inden for solenergi
Scatec er en norsk virksomhed, der i global målestok hører til blandt de mindre spillere. De udvikler, opfører og driver solcelleparker, vandkraftværker og vindmølleparker samt oplagringsfaciliteter for energi. Scatecs anlæg er i høj grad placeret i ulande og vækstøkonomier, hvor behovet for billig og ren energi må forventes at vokse kraftigt.
Virksomheden er ved at fordøje et større opkøb, og på et presset marked kan Scatec aktien samles op til en fornuftig pris. De har ambitioner om en flerdobling af elproduktionen i løbet af få år, og hvis det realiseres på en lønsom måde kan denne grentech aktie gemme på et betydeligt upside potentiale på lang sigt.
NIO Inc. – kinesisk producent af førsteklasses elbiler
Kinesiske NIO er en af de nye bilproducenter med fokus udelukkende på el, der er dukket i de senere år. Virksomheden blev etableret i 2014 og har i 2022 lanceret deres sporty og kraftfulde elbil på det danske marked. Indledningsvis har anmeldelserne af den luksuriøse bil været positive, men det er dyrt at køre NIO i Danmark, så der er ikke tale om den nye Folkevogn. Det særlige ved NIO er, at du kan skifte dit tomme batteri ud med et fuldt på fem minutter på særlige batteristationer, og dermed slipper men uden om problemet med at skulle vente på opladningen.
Der er dog meget langt imellem disse stationer – i skrivende stund er der kun en enkelt i hele Danmark – og det vil tage tid at få en fornuftig dækning. Men det er en smart løsning på et stort problem, og derfor kan der på lang sigt ligge en stor gevinst til investorer, der tør tage chancen. det er grunden til at vi har denne kinesiske bilproducent med på listen over de bedste greentech aktier lige nu.
Jinko Solar – verdens største producent af solceller
Verdens største producent af solpaneler hedder Jinko Solar, en virksomhed med hovedkontor i Shanghai, der har eksisteret siden 2006 – oprindeligt som producent af wafers, der indgår i solcelleanlæg. Jinko Solar blev introduceret på børsen i New York i 2010. Med en støt stigende omsætning gennem en årrække og en stærk position på markedet er der grund til at forvente en positiv udvikling for Jinko Solar aktien over tid.
Følger du en etisk investeringsstrategi i bredere forstand bør du dog være opmærksom på, at Jinko Solar er blevet kædet kraftigt sammen med brug af tvangsarbejder på deres fabrikker i det vestlige Kina.
Sunrun – Amerikansk solcellefirma med fokus på private husstande
Sunrun er en lidt anden type af virksomhed inden for solenergi, som også har fundet vej til vores liste over de bedste greentech aktier. Det er en amerikansk virksomhed, der blev startet i 2007 og noteret på NASDAQ i 2015. Forretningen bygger på levering af læsninger inden for solenergi til private boliger, og de beskæftiger sig med såvel design og udvikling som installation og servicering af solpaneler.
Sunrun indledte 2020’erne med underskud, men når købet af Vivint i 2020 er fordøjet og et partnerskab med Ford om ladeanlæg foldes ud må der forventes fortsat vækst. Derfor ligner det et fund til en lav kurs i det nuværende marked og en god investering for den tålmodige investor.
Albermarle – stor producent inden for lithiumforbindelser
Den amerikanske producent inden for først og fremmest lithiumforbindelser, der bruges i batterier, har eksisteret siden 1994. I modsætning til flere af aktierne på vores liste er der altså ikke tale om en helt nystartet virksomhed, men om en producent, der har vist sin livsduelighed gennem årtier. Som den største producent af lithium til batterier i elbiler står Albermarle til at nyde godt af omstillingen af transportsektoren fra fossile brændstoffer til el.
Kursen på Albermarle-aktien ligger allerede stabilt en hel del højere end for år tilbage, men den er måske alligevel viurderet lidt for lavt. Igttagere peger i hvert afld på, at virksomheden, der sidder på nogle af de bedste lithium-ressourcer i verden har stort potentiale for fortsat vækst, der alt andet lige kan skubbe krusen opad.
MP Materials – udvinding og behandling af sjældne jordarter
Vi har endnu en virksomhed på listen, der ligger samme sted i værdikæden som Albarmarle ved at levere uundværlige råstoffer til produktion af højteknologi og dermed også greentech. Der drejer sig om MP Materials, der er et amerikansk selskab inden for minedrift og udvinding af sjældne jordarter. Normalt forbinder man måske ikke minedrift med grøn investering, men husk på at der i de smarte løsninger, der effektiviserer vores energiforbrug og gør megen grøn produktion mulig og rentabel, indgår råstoffer i produktionen, som må udvindes og/eller genanvendes.
MP Materials har fokus på en såkaldt sjælden jordart, der blandt andet bruges i magneter i vindturbiner og elbiler. De indgik i 2021 en langtidskontrakt som underleverandør for General Motors, og den amerikanske regering annoncerede i februar 2022 planer om betydelige offentlige investeringer i virksomheden. Det giver forventninger om en stor vækst.
ON Semicondutor – central teknologi til blandt andet elbiler
ON Semiconductor er en amerikansk virksomhed inden for halvlederteknologi, der blev stiftet i 1999 som et spin off af Motorolas afdeling for halvledere. Gennem en jævn strøm af opkøb siden dengang er ON Semiconducter vokset til en stor virksomhed med omkring 30.000 ansatte og centre for design, udvikling og produktion mange steder i verden.
Halvleder-chips indgår i enormt meget moderne teknologi, og produktionen har vanskeligt ved at følge med efterspørgslen. Det kan derfor være et godt sted at placere sine penge, men du skal som investor være opmærksom på at der er tale om en særdeles kompleks branche, hvor selv lovende virksomheder kan vise sig ustabile. Det er på den anden side også risikovilje, der åbner for de største gevinster.
Plug Power – innovation inden for brint- og brændselsceller
Brint er en af de grønne energikilder, vi ikke har så meget fokus på i Danmark, hvor fokus inden for grøn omstilling af for eksempel transportsektoren ligger på el. Plug Power Inc. blev stiftet i new York i 1997 og gik på børsen i en sky af hype og vilde vurderinger, der gav en eksplosiv men også meget kortvarig kursstigning. Siden kollapsede prisen på Plug Power aktien totalt.
Når vi vover at have den med her er det som en spekulativ aktie, du kan samle op meget billigt. En positiv udvikling, der dog må betegnes som moderat og fra et meget lavt udgangspunkt, er begyndt at tegne sig i 2020’erne. Det giver en antydning af, at det kan gå hen og blive en god investering, med det forbehold at el kan gå hen og stjæle hele billedet.
Det er på egen risiko at købe aktier.
Sådan finder du de bedste greentech aktier
Vi har gennemgået en række særdeles interessante greentech aktier her i artiklen, men der er kun tale om et lille bitte hjørne af det kæmpe store marked. Du får her et par tips til at foretage din egen research, hvad enten det er for at blive klogere på en af de virksomheder, vi har nævnt på vores top 10 over bedste greentech aktier at købe i 2024 eller om du vil snuse dig frem til nogle helt andre.
Investorgrupper og -fora på SoMe
Et af de steder, hvor investorer deler tips og informationer om aktiehandel og kryptovaluta er på sociale medier som reddit, tik tok og discord. Her kan du finde ligesindede med interesse for de samme nicher, som dig selv og diskutere trading strategier, sparre for at optimere din beslutninger og udveksle ideer, rygter og synspunkter. På engelsksprogede fora vil du ganske simpelt skulle gå efter greentech stocks.
Netportaler for finans-, tech- og investeringsnyheder
Her på siden har vi fingeren på pulsen, og du finder både nyheder og en række opdaterede og udførlige guides og artikler om sådan noget som køb af bæredygtige aktier, investering i grøn energi og meget andet. Ud over de deciderede investorrettede nyheder kan der på nyhedsportaler med fokus på tech eller miljø være nyheder og baggrundshistorier, der inspirer dig i din jagt på gode greentech aktier. Der vil du også kunne følge udviklingen inden for miljøpolitik, forskning med videre, som kan have stor betydning for de enkelte virksomheder.
Virksomheders årsrapporter, hjemmesider mm.
Når du først har identificeret nogle konkrete virksomheder, der ser spændende ud og gerne vil se dem nærmere efter i sømmene, kan du læse årsrapporten. Årsrapporter indeholder ledelsesberetning, årsregnskab med nøgletal for virksomhedens økonomi i det forgangne år, samt forventninger og strategi for i hvert fald det kommende år. Årsregnskabet er tilbageskuende og sige strengt taget intet om fremtiden, men det giver et indtryk af virksomhedens performance og basis for videre drift. På hjemmesiden finder du i mange tilfælde beskrivelser af forretningsmodel og oversigt over ledelse og andre nøglepersoner, som kan gøre dig klogere på virksomheden.
Konklusion
Greentech dækker over en bred vifte af teknologier inden for miljø og klimaområdet. Overordnet set må hele den sektor have en stor fremtid for sig, men det kan virke uoverskueligt at vælge de helt rigtige greentech aktier til porteføljen. Vi har her fremhævet
- en stor og en mindre dansk aktie, nemlig Vestas og FOMtechnologies,
- solcellevirksomhederne kinesiske Jinko, norske Scatec og amerikanske Sunrun
- råstofvirksomhederne Albermarle og MP Materials
- elbilsproducenten NIO
- halvleder/chip-producenten ON Semiconductor
- og sidst en dark horse i form af Plug Power, der opererer inden for brintteknologi.
Andre muligheder inden for bæredygtig investering kunne være grønne obligationer eller et kryptoprojekt inden for handel med CO2-kvoter, der hedder IMPT.